TV2 jubilæum

Dansk Presseforbund var inviteret til at deltage i fejringen af TV2's 20 års jubilæumsfest på Kvægtorvet i Odense den 1. oktober 2008, og vi deltog naturligvis for at ønske TV-kanalen tillykke med de 20 turbolente år.
Forbundet var repræsenteret af formanden som deltog i receptionen og som begavede, på DP's vegne, TV2 med en smuk Holmegaard vase.


Alle TV-kendisserne var der, (de fleste med en eller anden mere eller mindre perifer tilknytning til TV2), og TV2's forskellige studieværter sørgede for, at det hele "kom i luften" til den danske befolkning. Imens gik snakken ivrigt i den lange hal, hvor der blev budt på fødsels-dagslagkage og pindemadder.
Jørgen Schleimann "TV2's idemand" mødte også op, selv om bentøjet ikke havde det så godt.
TV2 ZULU's Djævleræs havde sendt deres egen specielle hilsen til moderstationen, og Dansk Presseforbund ønsker for TV2, at de får færre "ridser i lakken" fremover, end den modtagne Djævleræsbil.
Dansk Presseforbund ønsker tillykke med de 20 år, samt fortsat god vind fremover.