Politigården

En blæsende og lidt råkold onsdag aften - den 22. oktober 2003, mødtes en gruppe veloplagte DP-deltagere på Københavns Politigård, Otto Mønstedsgade nr. 2 - ved port 2. Og klokken 17,30 præcis - og som aftalt, dukkede Chefkriminalinspektør Per Larsen op, hvorefter han viste os vej ind bag murene i det store bygningsværk, der huser hovedkontoret for Københavns Politikreds, med 2100 aktivt arbejdende betjente.

 Det komplekse ydre danner rammen om en stor rund gård på 1615 m2, med en kolonnade hele vejen rundt der er forsynet med 88 søjler. Endvidere er der 3 firkantede gårde, hvoraf den midterste kaldes „Mindegården“. I 1916 blev det bestemt at Staten og Københavns kommune i fællesskab skulle opføre en bygning for Københavns Politi, der indtil da havde haft til huse i Domhuset på Nytorv.
Bygningsværket Byggeopgaven blev i første omgang givet til stadsarkitekten Wright, men efter kritik af hans projekt gik opgaven i 1918 videre til arkitekt og professor Hack Kampmann. På byggeriet havde Hack Kampmann flere medhjælpere, bl.a. arkitekterne Aage Rafn og Holger Jacobsen og sin egen søn Hans Jørgen Kampmann, samt arkitekt Anton Frederiksen, som var konduktør på byggeriet. Hack Kampmann døde den 27. juni 1920 og nåede kun at opleve udgravningen af grunden, idet grundstenen til selve byggeriet først blev lagt den 6. november samme år.
Politigården Politigården stod færdigbygget ved årsskiftet 1923-1924, men blev først taget i brug den 2. februar 1924, hvor 1. Politiinspektorat (Ordenspolitiet) flyttede ind - og den 30. marts fandt den officielle indvielse af bygningen sted. Til byggeriet var der afsat 9,87 millioner kroner, men det færdige byggeri kom imidlertid til at koste 12,3 millioner kroner og heraf blev ca. 1 million anvendt til udsmykning.
Politigården er specielt kendt som den sidst opførte nyklassisistiske bygning i Nordeuropa og den blev fredet i 1995. Indvendigt er bygningen inspireret af den sydeuropæiske renæssance samt barokkens arkitektur. Den 1. april 1938 blev bygningen overdraget til staten, idet Rigspolitiet var blevet oprettet ved lov nr. 166 af 5. maj 1937.
Den store runde gård Det meget iøjnefaldende bygningsværk er præget af den runde gård, som også var Aage Rafns Idé. Gården er på 1615 m2, og har en diameter på 44 meter og den er stærkt inspireret af Pantheon i Rom og ligeledes fra den mauriske fæstning Karl den 5’s palads i Alhambra. I den runde gård er der 88 søjler, dvs. 44 søjlepar, som bærer kontorer og gange. Den store runde gulvflade er belagt med fliser af Faxe-kalksten, og fladen skråner indad mod midten, hvor en stjerneformet forsænkning afleder regnvandet.
Den firkantede gård Den centrale firkantede gård med 8 korinthiske søjler kaldes Mindegården. Den er på 1537 m2 og er også en af Rafns idéer, her har han ladet sig inspirere af renæssancens mester arkitekt Palladio og hans lille gårdrum i „Santa Maria della carrita“ i Venedig. Søjlerne bliver slankere i højden, hvilket får den firkantede gård til at virke højere end de 13 meter der er til toppen.
 Vore videre studier I Politigården er der også fængselsceller, hvorfra de sigtede i kriminalsager - via korridor og elevator - kan føres direkte ind i Dommervagten i Københavns Byret, hvor der er ca. 1500 nye fremstillinger om året. Et korriosum i Dommervagten er, at den sigtedes stol var lænket fast til gulvet, således at den ikke kan benyttes som kasteskyts. Vi fik også studeret forhallen, forkontoret, parolesalen og Politidirektørens kontor, der fra gulv til loft er panelbeklædt med dansk fyrretræ. I panel-væggens felter er der ophængt olie-malerier af Københavns tidligere Politidirektører, bl.a. Københavns første Politimester Ole Christensen Rømer (1644-1710). Billede05 Efter den spændende rundvisning af den meget vidende og veltalende Chefkriminalinspektør, samledes vi i den gamle Parolesal, hvor vi nød Toves lækre hjemmesmurte sandwich og hvor Chefkriminalinspektør Per Larsen - meget uddybende - fortalte om problemerne med rockerne, de autonome, gadebander og ikke mindst risikoen for terroraktioner i Danmark. Danmark huser ca. 500.000 kriminelle, så der er nok at holde øje med, ikke mindst i den nye afdeling for narkokriminalitet, der blev etableret så sent som i 1970-erne.
Da denne spændende aften lakkede mod enden, takkede Frantz, på Forbundets vegne, Per Larsen for den oplevelsesrige aften, ligesom han overrakte Per Larsen en flot vin-gave og et kalligraferet kort, forsynet med et sjovt udført billede af Per Larsen, som relaterede til hans Politiarbejde. NB! Til orientering. Da dette arrangement fandt sted hed vi Dansk Presse Medarbejder Forbund.