Hven

Lørdag den 18. september var vi 20 personer, der tog færgen ”Jeppe” (tidl. rutefærge mellem Helsingør og Helsingborg). Vi sejlede fra Nyhavn til Hven, en tur på 1 time og 40 min., hvor vi nød udsigten til begge sider, men især koncentrerede vi os om den danske kyst og lokalisere de mange elskede steder op langs sundet.

Den gamle danske ø, som i 1660 blev svensk og i 1959 fik ændret navnet til Ven er især kendt, fordi Tycho Brahe fik øen som len af Frederik den II i 1576. Det var fire år efter, at den verdensberømte videnskabsmand havde opdaget en ny stjerne i Stjernebilledet Cassiopeia, som han skrev sin verdensberømte bog ”De Stella Nova” om.
Ankommet til havnen Bäkviken tog vi sæde i den bestilte anhænger, som blev trukket af en traktor, der kørte os til de berømte steder midt på øren, som i øvrigt er 4,5 km lang og 2,4 km bred. Det højeste punkt midt på øen er blot 45 meter. Her findes stadig resterne af det underjordiske observatorium ”Stjerneborg”, mens slottet ”Uranienborg” er væk, men markeres af det gamle haveanlæg.
Turen blev særlig interessant, fordi DPMF havde hyret direktøren for Tycho Brahe Observatoriet (Planitariet). Dir. Bjørn Frank Jørgensen har ikke blot en stor viden, men han forstår at formidle den på en levende og fængslende måde. Derfor fik har også lov at holde for, både før under og efter middagen, som blev indtaget restaurant ?????.
Ingen af os er nu i tvivl om Tycho Brahes (1546-1601) videnskabelige fortræffeligheder og hans indflydelse som astronom, der som den første kortlagde planeternes baner, - er i dag bevist og accepteret af alle, selv om han satte solen til at kredse om jorden. En mindre detalje som er uden betydning, fordi alle de andre planeters forhold er nøjagtigt og sandt beskrevet.
Han forkastede således det gamle verdensbillede, der dikterede, at planeterne var fastgjort i hver sin kugleskal, og alle planeterne kredsede om jorden. Han hævdede, at Solen var kernen i vort solsystem, og deri havde han ret.
Allerede som 13-årig studerede Tycho retorik og filosofi ved Københavns universitet i tre år. En solformørkelse i denne periode vakte hans interesse for astronomi. Han studerede derefter jura i tre år i Leipzig, og kastede sig senere over kemi.
I hele sin studietid studerede han stjernerne og ærgrede sig over de unøjagtigheder, som datidens videnskabsmænd havde præsteret. Derfor lavede han sine egne instrumenter, der var langt mere præcise, og med utrættelighed blev han ved med at måle og studerede stjernernes gang, som resulterede i hans stjerne katalog (1995) med positioner for 1.000 stjerner, som han også satte ind på en himmelglobus med en diameter på halvanden meter.
Frederik II dør i 1588 og Christian 4 var ikke til sinds at støtte Tycho Brahe. Det endte med et skisma i 1597, hvor han forlod Danmark. Han endte sine dage i Prag, hvor kejser Rudolf II stillede slottet Benatky til rådighed. Han dør i Prag år 1601.
På hjemturen nød vi kaffen, berigede af en fantastisk oplevelse, hvor en af Danmarks berømteste sønner havde fået en plads i vore hjerter. Tak til foreningen for dette arrangement. Femover burde flere nok deltage i foreningens arrangementer.