Rosenborg Slot

Den 16. april i år åbnede Det tredje Skatkammer i kælderen i Chr. d. IV’s gamle slot fra 1606, som altså fejrer 400 år jubilæum næste år. Dronning Margrete var til stede. 16 dage senere kom den næste delegation, og det var DP's medlemmer, som blev vist rundt af direktøren for Rosenborg Slot, Niels-Knud Liebgott. Vi var mange medlemmer, som oplevede denne enestående begivenhed.

 Man havde under restaurering af kælderbuerne fundet de kanaler, som gav luft for musikken, som et ensemble i kælderen spillede. Der er gennem historien kommet mange udsagn om, at kendte mennesker, som besøgte Chr. IV, undrede sig over, at de kunne høre musik, men ikke se musikerne.
 En af dem var en fransk gesandt, Charles Ogier, der i 1634 var på besøg. Han berettede: ”Kongen førte os ind i en firkantet sal, der var prydet med malerier (Vintersalen). Med forbavselse lyttede vi til musik, men vi kunne ikke se nogen musikere. Det lød tilmed som musikken bevægede sig rundt i rummet.”
Det var jo inden man havde grammofoner, lydbånd og CDere. Men der er adskillige beretninger om, at de, der besøgte Rosenborg, havde haft samme oplevelse. Kongen bevarede det som sin hemmelighed, hvordan dette kunne lade sig gøre. 
Men så skete det for nylig under restaurering, at man fandt et af disse lydhuller, og nu blev de ”skrøner”, som var fortalt, til den skinbarlige virkelighed. Man ledte nu videre og fandt to lydhuller mere (tre i alt), Direktør Liebgott ringede så og fortalte det til Dronning Margrethe II. Hun var så interesseret, at hun mødte op den næste dag for ved selvsyn at konstatere den hemmelighed, som nu var kommet for dagens lys. 
Rosenborg Slot er en perle i Danmarks historie. Her findes de kongelige regalier, Krone, scepter og æble, samt smykker og en overdådighed af rigdomme i guld, sølv, elfenben, våben og gamle vine helt tilbage fra 1600 tallet. Alt sammen kongelige skatte.
 Det tredje Skatkammer rummer en samling af våben og kunstfærdige figurer i elfenben, nogle af dem med indfattede strudseæg, en hel hær i forgyldt sølv og meget mere.  Det var en fornøjelse at lytte til dir. Niels-Knud Liebgott, som levende berettede om personer, skatte og ombygninger. DPMFs bestyrelse fortjener tak for, at vi kunne få denne enestående anledning - til med som de første efter Dronningen - at lytte til musikken, som kom op fra kælderen. Men vi kendte hemmeligheden.  NB! Til orientering. Da dette arrangement fandt sted hed vi Dansk Presse Medarbejder Forbund.