Jul på Bellahøj 2006

Det var med nogen spænding, at jeg imødeså dette års juletræf. Ville man under den nye formands ledelse fastholde de gamle traditioner, eller ville man gå nye veje. Som overskriften antyder gjorde man begge dele.
Bestyrelsen havde udvalgt Troels Svendsen og Helge Baun Sørensen til at udgøre festkomitéen, og deres første handling var at flytte træffet fra Peter Liep til Restaurant Bellahøj. Dermed vendte de faktisk tilbage til en gammel tradition, for vi har tidligere i en lang periode holdt juletræffet her, inden vi flyttede til Apoteket i Hellerup og senere til Peter Liep.
Flytningen har haft visse fordele. Her skal man ikke ud på en lang vandring gennem Dyrehaven, men kan køre lige til døren og parkere ved siden af restauranten, og buslinie 13 har stoppested på Bellahøjvej ikke langt derfra. Dertil kommer at Bellahøj faktisk er Storkøbenhavns geografiske centrum med gode tilkørselsveje.
Lokalet vi fik var væsentligt større end Peter Lieps pejsestue, og havde selvfølgelig ikke den intime jagthytte-stemning, men til gengæld var der også en hyggelig mindre stue, møbleret med antikke møbler, og her samledes vi først til lidt gløgg og hyggesnak.

Da alle var ankommet gik vi så ind og tog plads omkring et langt bord, smukt dekoreret med julepynt.
Formand Henri samt Helge forklarede os først hovedlinierne i arrangementet, og derefter kastede vi os over buffet'en.
Maden var lækker og brødet friskt, men udvalget var mindre, end vi er forvænt med.
Formanden lovede mig højtideligt en udvidet meny til næste år. Ingen gik dog sultne derfra. Efter den første bid sild afsang vi så undertegnedes DP-julemadsang (tidligereDPMF-julemadsang), som jeg havde revideret, så den passede til Bellahøj.
Helge indledte underholdningen med en interessant beretning om stedets historie, og derefter gik det slag i slag.
Vor nye administrator Niels Wamberg fortalte uden manuskript en meget, meget, meget lang julehistorie med en overraskende pointe, men da han mestrer fortællekunsten, kedede vi os ikke et øjeblik. Flere andre meldte sig med forberedte eller improviserede bidrag til underholdningen, og ind imellem udtrak Vivian Hartung et af vore kuvertnumre, som så vandt en flot præmie.
Musikalsk måtte vi desværre undvære Troels smukke violinspil, da han var i Frankfurt med symfoniorkesteret for at spille for tyskerne.
Men Bøje Marstal udfoldede sig som vanligt med virtuost klaverspil, og Helge oplod sin milde røst med sange, der satte os i julestemning.
De to trediedele af Danmark Kort trioen gjorde det fint trods den manglende Troels.
Men en af vore mangeårige traditioner kunne godt give problemer for den nye formand.
Vi har efterhånden vænnet os til, at Frantz udtænkte nogle snedige konkurrencer med indviklede regler, som vi så kunne more os med at diskutere fortolkningen af.
Med al respekt for Henri, så tiltroede jeg ham ikke dette talent.
Helge havde ganske vist lavet en konkurrence med at gætte navne på gamle fotografier fra første halvdel af forrige århundrede, men der var overhovedet ikke tvivl om reglerne, så den talte ikke.
Nu er det jo også traditionelt formandens job, så hvad ville Henri? Ville han gøre et forsøg alligevel, eller ville han blæse på traditionerne og vores forventninger?
Han valgt at blæse os et stykke - ja faktisk så blæste han 4-5 stykker på sin medbragte trompet.
Vi fik både New Orleans musik og julesalmer, akkompagneret af Bøje. Det var ikke så lidt af en overraskelse, men nu hænger han på den, for vi vil høre mere til næste jul.
En ny tradition er forhåbentligt skabt her, og nu står det helt klart, at med så mange musikalske mennesker er der kommet nye toner i bestyrelsen.
Det traditionelle bingospil under kaffen, som i år blev sat i gang af næstformanden Jan Anderschou, var selvfølgelig også med vor faste opråber, Bjarne Langseth, der med vanlig uforstyrrethed grinende ignorerede alle tilråb, og kun rystede posen når det passede ham. Præmierne i år var færre men større. Til slut valgte vi så julegaver i god ro og lodtrækningsorden, og de medbragte pakker blev befølt, vendt og drejet og vejet i et forsøg på at gætte, hvad pakken indeholdt.
De fleste så godt tilfredse ud med deres bytte. Klokken var over 5, da vi sluttede med at afsynge Frantz Hoyers gode farvel-og-på-gensyn-sang. Bedre kan det næppe gøres.
Frantz og Tove kunne desværre ikke selv komme i år, da de havde en anden aftale. De var savnede.
Til slut et lille hjertesuk. Det er synd at kun et par dusin af forbundets medlemmer deltager i juletræffet.
Det er en af de bedste muligheder til at lære forbundets mangeårige medlemmer at kende under hyggelige former, og det gav mig mange gode kontakter, da jeg i sin tid selv blev medlem.
Velmødt til julehygge og medlemssnak i 2007.