Landskrona

Jeg har været i Landskrona mindst 17 gange – forstået på den måde, at jeg har lagt til i havnen uden at være i land. Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg gik glip af. Det ved jeg nu. Dengang var i de gode gamle dage, da vi stadig havde ruten Tuborg havn-Landskrona. Scarlett-bådene fungerede i stor udstrækning som spritrute, hvor man sejlede frem og tilbage uden at gå i land, så man i løbet af en glad aften kunne nå at være i Landskrona adskillige gange. Men ruten blev indstillet i 1981 og siden da er Landskrona gledet mere og mere ud af danskernes bevidsthed selvom broen i mellemtiden er kommet til.

Det blev der gjort noget ved en underskøn sommerdag i maj. Dansk Presseforbunds to Landskronaborgere, Fessor Evers og Ole Bjørn ikke bare inviterede, men fungerede som nærmest alvidende guider, og havde tilrettelagt en begivenhedsrig dagsudflugt, der viste Landskrona fra mange af de sider, som de færreste danskere har kendskab til, men som fortjener vores opmærksonhed, når nu afstanden ikke er større – det varer kun lidt over en time at køre i bil fra København til Landskrona. Det begyndte med det store overblik fra 14. etage i det gamle vandtårn fra begyndelsen af 1900-talet, nemlig i Fessors lejlighed i 60 meters højde, hvor vi mødtes og begyndte dagen med basser og kaffe. Sikken en udsigt! Hele Landskrona med sine lidt over 40.000 indbyggere, og så kunne man gå fra det ene runde vindue til det næste og følge landskabet fra Skåne i syd, til broen, København, nordsjælland, og på toilettet fik man et glimt af Kronborg helt i nord. Derefter gik turen, via et Loppis marked på torvet, til byens gamle befæstningsværk, Citadellet, som Chr III. i 1548 tog iniativet til at bygge. Vi spadserede mellem de underskønne græsklædte volde, som foruden at være bygget til strid også indeholder noget af det mest fredelige, man kan forestille sig, nemlig kolonihaver. Netop disse er de første, der blev anlagt i Sverige. Landskrona
har endnu en Sverigesrekord på haveområdet: den har flest kolonihaver i forhold til indbyggertallet.

Voldene omkring Citadellet begyndte at blive udlagt til haver i 1870erne, og idylliske kolonihavehuse pryder nu voldenes skråninger. I selve Citadellet blev vi vist rundt og fik fortalt dets spændende historie af Tycho Brahes brodersøn Jörgen Brahe – sådan var Anders Sjölin klædt på, og som sådan præsenterede han sig og førte os rundt i Citadellet og ind i dets brogede historie; det var tænkt som forsvarsværk for havnen, men i 1827 bliver lavet til fængsel for livstidfanger og efter 2. verdenskrig blev gennemgangslejr for overlevende koncentrationslejrfanger. I 1971 begyndte man at restaurere de da meget forfaldne bygninger, og i dag er der livlig aktivitetet med udstillinger, markeder, festmiddage og bryllupper –  Der er indrettet et specielt vielsesrum i et af hjørnetårnene.

Efter den spændende rundgang i citadellet var det frokosttid.  Den blev indtaget udendørs i Sejlerpavillonen på havnen, hvor køkkenchefen diskede op med dansk flæskesteg og tjekkisk øl.
 Efter den dejlige stund i blæst og sol var det Landskrona Museum, der stod på programmet. Man siger ellers, at museer egner sig til regnvejr, men det egner sig udmærket til afsvaling. Alligevel kan museet anbefales på det varmeste – det indeholdt vekslende udstillinger lige fra stenalderen til Landskronas egen helt fra flyvningens barndom, Enoch Leonard Thulin.En anden Landskrona-borger, der har gjort sig bemærket inden for kultur og kunst er Nell Walden. Hun blev gift ind i et avantgardistisk kunstnermuljø i Berlin i begyndelsen af 1900-tallet og ustillingen tegner et interessant portræt af hende og den spændende tid, hun levede i. Hun testamenterede hele sin kunstsamling til museet. Vi rundede den spændende dag af som vi begyndte den – som gæster hos Fessor og hans gæstfri kone Inger i vandtårnet – og det var ikke bare vand, vi blev budt på.
En stor tak til Ole Bjørn og Fessor Evers skal lyde, fra alle os der deltog i dette vellykkede arrangement, for deres indsats før og under vores ophold.
 Landskrona er bestemt et besøg værd – det fik vi bekræftet denne skønne solskinsdag sidst i maj, hvor selv parkens figurer tog solbad.
.