Sct. Petersborg 2010

Den 12. maj 2010 gik turen mod Sankt Petersborg i Rusland. Vi mødtes i Kastrup, hvorfra vi fløj til Helsinki. Vi havde en dejlig eftermiddag og aften i den finske hovedstad, da vi var så heldige at ankomme til byen netop på årets første rigtige forårsdag. På denne første dag oplevede vi mange interessante seværdigheder i Helsinkis centrum, og for at forberede os til de kommende dage besøgte vi også den russiske kirke, hvor vi ramlede lige ind i et større ritual. Vi fik også noget god middagsmad ud på eftermiddagen.

Efter en god nats søvn på Radisson troppede vi næste dag op på byens banegård for at komme med toget mod vores rejses endelige mål. Turen med tog blev nu også i sig selv mindeværdig. Det viste sig nemlig, at Henriette havde fødselsdag - hvilket blev fejret på behørig vis med champagne i vores store fælleskupe.
Togturen trak lidt ud, men vi havde også en del at gøre med at forberede os til de faglige møder. Efter godt og vel fem timer på skinner kunne vi endelig stige ud af toget i Sankt Petersborg på det, der meget passende hed Finland Togstation, og som er en ud af fire større banegårde i byen. Her var vejret endnu bedre end i Helsinki!
Uden for stationen blev vi nu samlet op af en minibus med en flink chauffør og uden air condition. Denne sidste kendsgerning kombineret med de smukke kvinder i korte nederdele og høje hæle (eller lange hæle som Kenned kaldte dem) gjorde, at mange deltagere var ret varme ved ankomsten til hotellet. Og hvilket hotel!
Vores domicil for de næste dage var Corinthia Palace Hotel midt på Nevskij Prospekt. På den måde var underholdningen også sikret, da Nevskij Prospekt udover at være byens centrum også fungerer som racerbane 24 timer i døgnet: Motorcykler og sporstvogne af enhver tænkelig art bruger vejen til at køre ræs. Politiet lader til at være ligeglade, men skulle en fodgænger derimod formaste sig til at krydse vejen, vanker der straks bøder!
Ud over at fungere som racerbane er Nevskij Prospekt også det længste podie for modeopvisning, man kan tænke sig. Strømmen af smukke kvinder i høje hæle og korte kjoler er nærmest konstant. Den bedste måde at bruge tiden på i byen er derfor at finde en god fortovscafe og så bare nyde opvisningen ud i biler og kvinder.
Vi kom godt på plads på hotellet og fik set os lidt omkring i området og fik hævet penge og noget at spise. Så efter en god nats søvn var alle klar næste morgen.
Morgenmaden var da også overdådig – det skulle senere vise sig at vi slet ikke skulle have haft denne kæmpebuffet i hovedrestauranten, men derimod kun brød med marmelade og ost i et tilstødende lokale. Det fik President og Vicepresident dog klaret med ledelsen på hotellet, så vi alle dage fik den bedst mulige start på dagen. Nogle valgte at mæske sig hele formiddagen i champagne og kaviar.
Nu kom tiden så til de faglige aktiviteter (ja, vi lagde hårdt ud). Hen på formiddagen havde vi møde med forbundet for Sankt Petersborgs journalister, der faktisk havde deres domicil, Journalisternes Hus, på Nevskij Prospekt ikke langt fra vores eget hjem. Det var et spændende møde, og vi fik muligheden for at overrække de så berømte skrivesæt med dp-logo som gave. Dette russiske Presseforbund har uden tvivl følt sig overrepræsenteret ved det venlige møde i, hvilket man specielt kunne se på den venlige bureaukrats kropssprog, da han fik at vide, vi kun var 200 medlemer. Eftermiddagen stod
også i faglighedens tegn med besøg hos ikke mindre end tre TV-stationer. På de to af dem hang et stort billede af Putin og et mindre af Medvedev. Go figure! Men vi var faktisk rigtigt godt dækket ind med en statsstation, en station for unge og en station, der nok mest var den ortodokse kirkes kommunikationsafdeling. Så var aftenen ellers fri. En del fik hurtigt en stamrestaurant ved navn Mamma Roma. Et hyggeligt sted vi alle spiste den sidste aften i byen. Andre ville hellere det lidt mere russiske og der var rig lejlighed til at opleve den del af byen også.
Turen bød på flere andre faglige indslag, og diskussionen gik ofte om forskellige emner, blandt andet om, hvordan vi kunne tiltrække flere unge medlemmer - ligesom vores forskellige besøg hos russiske kolleger fik os til at overveje, om vi burde have et mediehus. Vi blev dog enige om, at vi nok skulle have flere medlemmer først.
Der var naturligvis også tid til at se en del af byens mange attraktioner. De højst besungne seværdigheder er dog ikke altid de bedste i virkeligheden, og fordi vi havde ekstremt godt vejr under hele vores besøg, valgte mange at skippe de store museer og i stedet slentre rundt i gaderne og se på lokalbefolkningen og de mange prægtige bygninger fra byens ungdom.
Det bedste, man kunne gøre i det varme vejr, var nok at tage på kanalrundfart. Nogle af os var så heldige at få en guide, der ikke bare kunne fortælle om Neva og de mange bygningsværker. Han kunne også fortælle os, at Rusland stadig er et autokrati og at Lenin var ”den største paddehat i menneskehedens historie”. Godt de andre russere ikke forstod engelsk!
Vi kom alle i skygge, da vi den sidste eftermiddag tog i byens cirkus. Det var et imponerende show! Og da russerne ikke er så hysteriske med sikkerhed, som vi efterhånden er blevet det i Danmark, kunne man opleve elefanter og store kattedyr helt tæt på. Mindre overraskende var det måske, at bjørne kører mindre råddent i bil end indbyggerne i byen.
Næste dag gik den så mod Sankt Petersborgs lufthavn. For første gang (bortset fra et enkelt fem-minutters skybrud) begyndte vejret at vise sig fra sin mindre pæne side, men vi kan næppe klage, da vejret jo ellers var perfekt fra start til slut.
I lufthavnen prøvede de at tage Vagns vodka, men på forunderlige vis lykkedes det ham alligevel at få den igen. Ombord på flyet trisser Fessor smånynnende ned ad midtergangen og udbryder pludselig: ”For helvede da!” Han kigger ned og opdager; jo, han har faktisk skoene på. Efter sikkerhedskontrollen i lufthavnen kunne man ellers godt komme i tvivl!
Det var en formidabel tur Henri og Kristian arrangerede.
Billeder af Helge. Tekst af Lennart.