De Danske Pelsauktioner
Mandag d. 12. april 2010 kl. 10:45 mødtes en lille snes af forbundets medlemmer på Langagervej 60 i Glostrup til en rundvisning på Kopenhagen Fur's domicil, som også går under navnet "Danske Pels Auktioner", et andelsselskab ejet af Dansk Pelsdyravlerforening. En køn ung uddannet pelssorterer, Nonni Gram Larsen, fungerede som guide og viste os rundt i de store bygninger, som er blevet verdens ubetinget førende center for handel med pelsskind, primært mink som Danmark iøvrigt er verdens største producent af med ca. 30% af den totale produktion. Den danske minkproduktion udgør derfor også mere end 70% af pelsauktionens omsætning af mink, som nu er nået op på over 19 millioner skind, der sælges på auktionerne fra december til St. Hans, hvor auktionen holder sommerpause, samt en sæson-afsluttende auktion i september. I penge løber det op i mere end 5 milliarder kroner årligt, for varemærket "Kopenhagen Fur" er blevet en eftertragtet kvalitetsbetegnelse, som hæver prisen på de færdige produkter. Det er også grunden til, at kinesiske minkavlere sender deres bedste skind til København, hvor de så efterfølgende bliver købt af kinesiske opkøbere til videre forarbejdning. Så vigtigt er det at opnå retten til at sætte Kopenhagen Fur mærket i deres pelse. Det er også værd at nævne, at en trediedel af Danmarks eksport til Kina udgøres af danske mink.
Årsagen til den internationale succes ligger i de danske pelssortereres gode uddannelse, som tager 3 år, samt det høje niveau af kvalitetskontrol. Kun gode kvaliteter skind opnår at passere igennem de mange "nåleøjer", og efter sortering efter type, køn, længde og farvenuance opdeles de i fire kvaliteter efter blødhed, tæthed og fylde og andre kriterier, og bliver derefter betegnet "Purple" (som det fineste) fulgt af "Platinum", "Burgundy" og "Ivory". Farverne refererer ikke til skindenes farve, men til farven på Kopenhagen Fur mærket. Rundvisningen i de kæmpestore haller var noget af en oplevelse, som det fremgår af billederne. Selv om intet kan erstatte sorterernes menneskelige ekspertise i den endelige bedømmelse, har Kopenhagen Fur udviklet en lang række elektroniske hjælpemidler til sortering af skindene, som alle er ugarvede og spændt på rammer, så de er lettere at håndtere. På lange borde med en speciel belysning, der fremhæver farverne i skindene, kan opkøberne så undersøge et bundt på 20 skind, et såkaldt lot med et påtegnet nummer, og derefter byde på hele lottet, som omfatter 1000 skind. Så fin er sorteringen, at de øvrige skind i lottet ligger indenfor de små variationer som de 20 skind udviser. Fejlprocenten er så minimal, at reklamationer er et sjældent fænomen. Minkskind anvendes ikke kun til pelse. Modebranchen har i stigende grad taget dette naturmateriale til sig og anvender det i stigende grad til besætninger på kjoler og dragter, og markedet for minkskind er derfor i stærk stigning, især i Kina hvor den økonomiske udvikling er i rivende fart. Danske minkskind er i høj kurs på grund af kvaliteten, som er opnået gennem danske minkavleres forskning i dyrevelfærd i overensstemmelse med dyreværnsorganisationernes kriterier for forsvarligt husdyrhold. Jo bedre minken har det, jo finere bliver pelsen. Det er desværre ikke gået op for de såkaldte "dyreretsaktivister", som af og til bryder ind på minkfarme og slipper dyrene løs. Det er dyrplageri af værste skuffe, for mink er meget sensitive for uventede begivenheder. De fleste dør af angst og stress allerede på farmen, når de bliver sluppet ud, og de få, der overlever og kommer ud i naturen, ødelægger dyrelivet og fuglelivet og dør derefter af mangel på ordentlig mad. Udover mink sorterer og sælger Danske Pels Auktioner også skind fra sæler, lam, ræve, kaniner, chinchilla, nutria, zobel og swakara, et sort får fra Namibia som flere store europæiske modehuse har kastet deres kærlighed på, og som alle sælges gennem Kopenhagen Fur. Vores guide var meget vidende og havde svar på næsten alt. Spørgelysten var derfor stor hos deltagerne, så rund-visningen tog meget længere tid end beregnet. Vi var derfor godt sultne, da vi omsider nåede frem til frokosten i "spisesalen", et overdådigt arrangement med både det store kolde bord og en mængde varme retter, der måtte kunne tilfredsstille alle udenlandske gæster, uanset hvilken kultur de kommer fra. Drikkevarerne var selvfølgelig ad libitum spændende fra vand og cola til øl, jubilæumssnaps og vin, efterfulgt af kaffe, te, kager og frugt. Efter dette fine traktement bevægede vi os ud i luften på en kort gåtur til Pelshuset Mogens Alex Petersen A/S hvor vi fik forevist de forskellige færdige produkter, samt yderligere fik vor viden opgraderet vedrørende de danske pelse og deres leverandører af en meget vidende og entusiastisk medarbejder. Desværre betød forsinkelsen, at nogle af DPs medlemmer på grund af andre møder måtte forlade selskabet efter frokosten, så de gik glip af dette spændende afsluttende besøg i Pelshuset.
Ole Bjørn Jacobsen.