New York 2011

Vores besøg på New York Times var nok turens faglige højdepunkt - et højdepunkt i en hel bogstavelig forstand for mødelokalet, vi blev briefet i, lå meget højt oppe i den imponerende bygning. Der var to forskellige præsentationer, som New York Times havde lagt på programmet for vores skyld. Den første præsentation handlede om New York Times' meget internationale profil. En profil avisen arbejdede meget konkret med, ved at den udkom som tillæg til mange nationale og regionale aviser rundt om i verden. På et tidspunkt også i Danmark, hvor Politiken havde bragt den, men det var nu ikke længere tilfældet.

Herefter hørte vi en præsentation om New York Times' satsning på betaling for onlineudgaven af den tradtionsrige avis. En ung mand forklarede, at det var en satsning, da folk var vant til at alting online er gratis tilgængeligt, men det fungerede vist meget godt. Han fortalte også ret detaljeret om tekniske udfordringer i forbindelse med projektet. Endelig var der så mulighed for at stille spørgsmål. Der var både gode og mindre gode i blandt - i hvert fald er det efterfølgende blevet drøftet i bestyrelsen, hvordan vi i fremtiden sikrer et vist niveau i de spørgsmål, vi som forbund stiller de forskellige organisationer, der fungerer som værter under vores besøg i udlandet. Ud over besøget på New York Times bød turen også på andre interessante faglige indslag. Vi var hos den permanente danske FN-delegation og det blev også til besøg på byens rådhus, der havde en overraskende interessant historie, ligesom vi også var i FNbygningen. De af os, der var så heldige at have valgt den lange New York tur, fik også muligheden for et anderledes indblik i de lokale New Yorkeres festligheder - Easter Parade. Den farverige Easter Parade med mange ret kaotiske og nærmest underlige optog fascinerede de af os, der deltog - selvom vi nok alle fra forbundets side mest deltog som publikum. Vejret var med paraden; det var lunt og behageligt, og da Paraden foregik lige syd for Central Park, var det en naturlig lejlighed til at aflægge denne et besøg. Hvilket vi da også gjorde. I det hele taget blev der spadseret meget på turen. Om aftenen var vi flere gange ude at spise sammen. Det var vi også et par gange om dagen. En gang måtte vi sende maden tilbage til køkkenet, en anden gang fik vi kinesisk mad der var alt andet end frisklavet. Alt i alt imponerede byen dog på mad, specielt hvis man holdt sig til det solide som steaks. Morgenmaden er fotrinlig i New York! Hotellet, vi boede på, havde også en helt særlig atmosfære, der kunne minde lidt om filmen The Shining, hvor lobbyen bare var som hallen på en banegård. Beliggenheden var dog helt genial, med under ti minutters gang til Times Square og lige overfor Madison Square Garden. Flere benyttede sig af chancen for at komme en smut på Broadway til forestilling, og der blev da også set både Billy Elliot og The Motherfucker with the Hat. Amerikanerne kan showbiz som ingen andre.

Recessionen Allerede ombord på flyet på vej mod New York blev vi af en steward venligt og ikke kun som en vittighed bedt om nu at bruge penge, når vi ankom til USA. For økonomien i landet kunne godt bruge noget valuta udefra. Heldigvis for os har dollaren længe været ret lav i kurs, og det gør en stor forskel, når man skal ud at spise tre gange om dagen i en af verdens største og mest moderne byer. På Wall Street kunne man også fornemme en lidt mere mat stemning end ellers. Det var tydeligt, at USA og New York ikke længere var i den ellers så velkendte superform. På TV - og dem slipper man ikke for nogen steder i USA, selv i elevatorerne på hotellet var der installeret fladskærme - handlede meget om den økonomiske krise, der desværre har bidt sig godt fast i det engang på den økonomiske verdensscene så eneherskende land. Jeg selv talte med en Ukrainer, da jeg gik til frisøren derovre. Han var også ret bekymret ved situationen, og mens jeg sad og blev klippet, kom flere mennesker ind og solgte deres guldting - frisøren var nu åbenbart også et sted man kunne handle med ædle metaller. Selve Manhattan var nu - økonomisk krise eller ej - stadig et dynamisk og imponerende sted at opholde sig, og man skulle nok ud i byens andre distrikter, hvis man for alvor ville være vidne til krisens konsekvenser.