Politiet og Pressen
Torsdag den 17. september 2015 havde DP besøg af Politiinspektør
Kim Wessel-Tolvig, og det blev et både spændende og morsomt møde. 
Police Inspector Kim Wessel-Tolvig bliver 62 år i nærmeste fremtid, så det var en erfaren politimand vi havde besøg af, og han er i det hele taget en erfaren mand hvilket hans CV klart giver indtryk af.
Først udlært som elektriker, dernæst en periode i Søværnet, så politiet med tjeneste bla. i 9 år som chef for URO-patrulien. Livvagt i 9 år, herunder for Kronprins Frederik, i Næstved, da Kronprinsen gjorde tjeneste ved Gardehusarregimentet. Kim har også kørt som motorcykelbetjent og været chef for færdselsafdeling, og underviser stadig politiet i skydning.
Kim er gift på 39. år med, må man formode, en tålmodig hustru, og han er på 14. år medlem af Gladsaxe Byråd, og er derfor også at finde på Gladsaxe Stadion, når AB spiller.
Det var et foredrag med praktiske øvelse, idet deltagerne fik lov til at smage den peber, som politiet benytter til peberspray (det var meget stærkt) og forvisning af en tjenestepistol blev det også til.
Pressefolk og politiets forhold til hinanden og til benyttelsen af Pressekortet blev illustreret ved flere gode eksempler, og hvor gensidig respekt var nøgleordet igen og igen.
Kim Wessel-Tolvig mente i øvrigt at pressekortet med fordel kunne suppleres med en påklædning, for eksempel en vest påtrykt ordet PRESSE, hvilket ville kunne hjælpe på kommunikationen med den yngre, knapt så erfarne betjent, når man ”stødte” ind i ham, feks. i forbindelse med politiafspærring m.m.
Vi fik en drøftelse af cirkulæret om pressekortet og politiets forordning, og Kim mente, at der burde være en instruktion på Politiskolen om Pressekortet og dets anvendelse, hvilket vi fra Dansk Presseforbund kun kunne støtte op om. Han lovede at tage problemet om de forskellige pressekort op i Vestegnens politikreds, og ville videregive hvilke kort der var godkendt af de offentlige myndigheder, samt indskærpe at det alene var hologrammet på kortene, som den enkelte politimand skulle se efter, for at få bekræftet om de var godkendt, idet kortenes design er ret forskellige.
Det blev til slut endnu en gang præciseret, at et gerningssted er lig med et sted, hvor der er sket en forbrydelse, og at der ikke må påføres skader af uvedkommende, og i sådanne situationer kan politiet nægte pressefolk adgang.
Ligeledes blev det gennemgået hvilke klagemuligheder vi som pressefolk har, hvis der er noget man er utilfreds med, i forhold til politiet, i forbindelse med sin dækning af en begivenhed hvor politiet er til stede.
Det var et spændende og informativt foredrag af en vidende, men samtidig humoristisk politimand.
