Beogradturen: Serbien i vandmassernes vold
Ingen af os DPere, der kørte af sted fredag morgen den 16. maj kl. ca. 11.00 i to biler med 3 passagerer i hver med retning Sturup lufthavn i Sverige, havde regnet med, at vi skulle blive vidner til århundredes største oversvømmelses katastrofe i Serbien, men det blev vi altså, hvilket jeg vil vende tilbage til senere i referatet fra turen.
Dag 1: Ankom planmæssigt til lufthavnen, hvor de sidste 3 stødte til os andre. Afgang til tiden 14.35 og ankomst til Beograds lufthavn kl. 16.40 ligeledes til tiden og i regnvejr. Offentlig minibus som holdt udenfor lufthavnen og som vi benyttede for 3 euro pr. person, viste sig at have endestation ved vort 1. hotel Slavija Lux, hvor vi skulle have 2 overnatninger. Fik hurtigt vore værelser og enedes om at spise sammen på en nærliggende restaurant som hotellet anbefalede. God mad og drikkelse og derefter i seng efter ”en hård dag”. 
Dag 2: Næste morgen mødtes de fleste af os ved morgenmaden omkring kl. 08.00. Dagen var til fri afbenyttelse og det eneste vi aftalte var, at vi ville mødes i receptionen om aftenen kl. 19.00. Vi delte os i 2 grupper, som havde forskellige mål for, hvad de ville se i byen, og der var nok at se på. 5 af os havde fået øje på St. Sava Temple som lå for enden af vores gade, og det besøgte vi naturligvis, og Fessor blev ”ven” med en pater, som vi senere så sammen med ca. 50 andre patere udenfor kirken. Fantastisk kirke med ca. 75 meter til loftets højeste del. Derefter spadserede vi ned af Kralja Milana gaden, hvor vi så præsident paladset og vagtskiftet med højt løftede ben. Så rådhuset og parlamentet og studenternes kulturcenter og Yougoslav Drama Theatre. Var også inde i en park med flere statuer af komponister bla. Frédéric Chopin. Havde besluttet at vi ville se Skadarlija et gammelt boheme kvarter, med brosten i de smalle gade og masser af lækre restauranter, og efter nogen søgning fandt vi det, og vi spiste naturligvis sen frokost i en af dem, som hed Sesir Moj.
Efter en lækker frokost forsatte vi ned for enden af gaden, og så en lille kirke hvor der var et bryllup i gang og hvor et blæseorkester stod klar til at spille deres helt specielle musik, når brudeparret kom ud, og vi kendte den ene trompeter, idet vi havde mødt ham tidligere på dagen ved St. Sava Temple.
Fortsatte på gåben ind mod midten af byen og havnede på deres Kunstmuseum, der imidlertid var under restaurering og derfor næsten ikke havde kunstværker vi kunne se, men i den store tomme hal, myldrede det ind med mennesker, der kom med vand på flasker, mad tøj og andre fornødenheder som blev samlet ind til de oversvømmede områders befolkninger. Her gik det op for os hvor stor en oversvømmelses katastrofe der havde ramt landet (den største i 100 år). På Republik pladsen sundede vi os med Irish Coffe. Og på vej hjem til hotellet igen så vi vandet komme op af kloaker flere steder.
Om aftenen spiste 6 af os på hotellet på 7. etage med udsigt over byen, og derefter forbi baren og i seng, andre tog i byen for at spise.
TV sendte hele dagen billeder af den store oversvømmelseskatastrofe, og man fik virkelig fornemmelsen af, hvor voldsomt det var.
Vi i den anden gruppe besøgte Beograd Fæstningen som lå ved siden af ZOO have. I parken kunne man fodre egern med hænderne. Fortsatte op igennem byen hvor vi spiste frokost i en sidegade til gågaden sammen med ”Elvis”. Tog derefter en tur i sporvogn hvor vi så den gamle bydel. Stod af nede ved havnen hvor ca. 10.000 frivillige var i gang med at lave sandsække og bygge en dæmning for at forhindre floden i at gå over sine bredder hvis vandet skulle stige yderligere. Spiste ude i byen, og vi mødtes alle senere på aftenen i hotellets bar.
Dag 3: Efter morgenmaden skulle vi skifte hotel, og de fleste af os tog sporvognen ned til det, og de friske gik. Vi mødtes igen i receptionen på Belgrad City Hotel, hvor alle trods for tidlig indtjekning fik værelser med det samme, nogle endda med egen balkon, og udsigt til banegården hvor tidligere præsident for Jugoslavien Marshal Tito’s ”Blue Train” lokomotiv står parkeret.
Nogle af os havde bestemt os for at spadsere til Beograd Fæstningen, og vi gik ad Karadordeva gaden langs floden, hvor vi fik fortalt af de lokale at vandstanden var steget væsentligt. Konstaterede igen at byens bygninger var ved at forfalde med undtagelse af vigtige offentlige bygninger, et sørgeligt syn.
Fulgte sporvognsskinnerne op til fæstningen hvor folk nød deres fridag i parken foran fæstningen med flot udsigt over byen og floderne Donau og Savas ”sammenstød” med brunt vand fra Sava og ”blåt” vand fra donau. Spadserede rundt i fæstningsområdet hvor voldgraven nu blev brugt til tennistræning for unge mennesker, og hvor Militær Museet udstillede kampvogne og kanoner.
Her var der også fotografering af et brudepar ved en af pavillonerne. Fortsatte til gågadeområdet hvor vi spiste sen frokost ude, medens solen skinnede fra en skyfri himmel. Slentrede ned af hovedgågaden og havnede ved Hotel Moscow, (noget i stil med Dangleterre i Danmark). Fik lov af receptionisten at gå rundt i hotellet der var blevet slutrenoveret for 3 måneder siden, for at tage billeder. Fantastisk flot renoveret. Derefter ad små faldefærdige gader tilbage til vort hotel hvor vi var kl. ca. 18.00. Nogle af os havde igen valgt at spise på hotellet kl. ca. 19.00 hvilket vi gjorde. Fulgte igen nyhederne om katastrofen i TV på værelset, der bla. fortalte, at et kraftværk nær hovedstaden måske ville blive oversvømmet, med risiko for, at byen ville miste al strøm, hvilket jo ikke ville være så heldigt.
Vi i den anden gruppe gik ned til floden og spiste frokost i restaurant ude for enden af havnen. Tog en taxi ud til Zemun området hvor vi besøgte en kirke ”Tower of Sibinjanin Janko (Zemun Tower)” som lå på toppen af et bjerg, så man kunne kigge ud over hele Beograd. Derefter besøgte vi en kirkegård der lå ca. 100 meter fra kirken og hvor der var mange store familie gravsteder, hvor der var billeder af de afdøde og levende. Flere af gravene havde både mandens og konens navn stående på gravstenene, trods det at det kun var en af dem der var død, idet der stod fødsels- og dødsdato på den ene sten, og kun fødselsdato på den anden. Vi blev hentet af samme taxi som kørte os til Zemun området og han kørte os til Skadarlija (det gamle Boheme kvarter hvor vi spiste til aften).
Dag 4: Efter morgenmaden fulgte vi Bjarne Hansen og Jan Treu til lufthavnsminibussen der holdt lige ved banegården, så de rettidigt kunne nå deres fly tilbage til Sturup i Sverige. Nogle af os tog derefter sporvogn nr. 7 over på den anden side af Sava floden ud til endestationen, og passerede masser af ikke særlig kønne beboelseshøjhuse. Kørte tilbage til byens største indkøbscenter Usce Shopping Center hvor vi spiste frokost. Gik derefter ad Bulevard Nikole Tesle langs med floden til Palace of Serbia (tidligere sæde for regeringen i det tidligere Jugoslavien) et kolonormt ikke specielt kønt bygningsværk. Gik ned til floden, hvor vi kunne se, at træer som normalt stod på land, nu befandt sig stående i ca. 1½ meter vand grundet flodens stigning af vandstanden. Gik tilbage til landevejen og sporvognsstoppestedet. Tog igen linie 7 til St. Marks Church og Tasmajdan parken hvor folk holdt fridag med deres børn ved de mange legepladser. Midt i parken blev man mindet om, at alt ikke altid har åndet fred og idyl i byen. På en granitsten stod der ”We were just Children” til minde om Natos bombning i 1999 af Beograd. Og som om dette ikke var nok, så vi på vor gåtur hjem til hotellet næsten midt i byen, en bygning som stod tilbage som den så ud efter Natos bombning, ikke noget kønt syn, men også et mindesmærke for byens beboere om dette.
Hjemme på hotellet igen omkring kl. 18.00. Solen havde skinnet hele dagen. Spisning igen for nogle af os på hotellet og en godnat drink i baren inden man så nyhederne på værelset igen, og situationen var ikke blevet bedre. 
Nogle tog lokalbussen ud til flymuseet som lå helt ude ved lufthavnen, en køretur på ca. ¾ time. Her var samlet rigtig mange fly og nogle af dem var fra 2. verdenskrig. Tog tilbage til byen hvor Kristian blev klippet for ca. 11 danske kroner. Slentrede lidt rundt i byen og på vej ud til et kunstmuseum gik vi langs med floden, hvor vandet var gået over sine bredder og alle huse og restauranter var lukket på grund af situationen. Museet var lukket på grund af fare for tagnedstyrtning. Spiste til aften ude i byen.
Dag 5:Dagen hvorvi hver især havde forskellige ønsker om, hvad vi gerne ville se, og derfor delte os op i mindre grupper.
Undertegnede var på togmuseum, var på frugt og tøjmarked, is på MC. Donalls, så the obelisk commemorating the first conference of the Non-Aligned Movement, som stod tæt ved en af broerne der førte over floden. Gik til St. Michaels Cathedral, og så Princess Ljubica’s Residence, hvor der var en særudstilling om Serbiske bryllupstraditioner, besøgte Nationalbankens museum, indgangs billetten var en fotokopi af en Serbisk pengeseddel med ens eget hoved på. De havde i øvrigt også kopier af danske pengesedler, bla. af en 50 krone seddel fra 1944. Gik til parken ved Fæstningen hvor de ældre mænd sad rundt omkring og spillede skak. Handlede ting til fruen, og havnede til sidst på Republike pladsen, hvor et Brass Band af unge mennesker gav koncert for at samle penge ind til ofrene for oversvømmelses katastrofen. Efter dem kom et symfoniorkester ligeledes af unge mennesker og spillede for det samme formål, og folk var flinke til at lægge penge i de fremstillede papkasser. 
Gik hjem forbi Hotel Moscow, og var hjemme omkring kl. 18.00 igen. Mødte 3 af de andre og vi enedes om at spise på restaurant tæt ved hotellet hvor vi kunne få en 3 retters menu for ca. 50,-kr.
Gik i seng kl. ca. 11.00. Så nyhederne, og konstaterede at regeringen i Serbien havde erklæret landesorg i 3 dage grundet katastrofen.
Nogle andre besøgte den kirke som 1. gruppe besøgte dag 2 tæt ved vort første hotel. Så derefter et Museum om Serbien i gamle dage. Gik rundt i byen og mødte en dansker, på den restaurant hvor vi spiste til aften, som lige havde tegnet en kontrakt om at levere opbevaringskassetter til gamle filmruller, så de ikke gik i opløsning.
Dag 6: Efter tidlig morgenmad, over til minibussen ved banegården ved 09.00 tiden. Ved kørselen over floden mod lufthavnen så vi, at vandet i udkanten af byen havde oversvømmet nogle marker. Flyet fløj til tiden og vi landede velbeholdne i Sturup kl. 14.35. Sagde farvel til de to medlemmer fra Sverige og medlemmerne i den anden bil. Kørte stille hjemad mange erfaringer rigere om denne by og dens befolkning. Slut på en spændende tur.
Henri Gorm Jensen
