IMG 6405Medlemstur til Sofia.

Sofiaturen tog sin begyndelse da 7 DPere torsdag den 9. maj 2013 mødtes i lufthavnen, knapt så tidligt om morgenen, men nogle dog stadig med søvnen siddende i øjenkrogene. Afgang næsten til tiden kl. 11.00. Mellemlanding i Berlin og videre til Sofia i Bulgarien hvor vi ankom hen på eftermiddagen omkring kl. 16.15.

 

 

Limo/taxi transport til hotellet Sveta Sofia som lå på butiksfyldt gågade 5-6 minutters gang fra bymidten, hvor Sofia Statuen var anbragt, så den store ”sort/guld” dame kunne holde øje med byen. Køn var hun så absolut ikke. Efter at vi havde fået os anbragt i de forskellige værelser, mødtes vi alle for at gå på opdagelse i byen, og man må sige at foråret/sommeren havde indtaget den, så den viste sig fra sin smukkeste side. IMG 6366Fandt et hyggeligt spisested overfor Sveta Nedalya kirken og til lyden af de forbi kørende sporvogne og gule taxis samt de øvrige gæsters pludren, indtog vi vor aftensmad. Sluttede i det, der nærmest efterhånden blev vor udendørs stamcafe.

Efter et veloverstået lækkert morgenmåltid, mødtes vi i hotellets reception hvorfra vi samlet begav os af sted til fods mod Dnevnik Daily, netavis samt avis trykt på papir.IMG 6396 - Kopi Her blev vi modtaget af Editor-in-chief Velislava Popova samt Managing editor of Europa.Dnevnik.bg Jeni Koleva der fortalte levende om alle deres besværligheder med det politiske system, hvem der ejede dem etc…etc… Vi sluttede besøget med at se deres store redaktionslokale hvor der vel sad ca. 30 til 40 personer og arbejdede med de næste udgivelser. De fortalte også om det forestående valg som skulle finde sted om søndagen, og hvor de forventede at den tidligere premiereminister nok ville vinde valget, og det viste sig at holde stik.IMG 6425

Proppet med informationer forlod vi avisen og vi slentrede alle samlet rundt i byen indtil vi fandt et hyggeligt sted hvor vi indtog lidt koldt. Himlen var helt skyfri og det var blevet varmt. Resten af dagene beså vi forskellige seværdigheder, kørte med forskellige sporvogne til endestationerne og tilbage igen til vore udgangspunkter.

Vi besøgte et kæmpe indkøbscenter hvor der stort set ikke var nogen mennesker. Hilste på soldaterne der stod foran præsidentens store bygning, og blev antastet af en vagt, der synes vi kom for tæt på præsidentens bil. Fessor hyggede sig med en masse meget unge piger, der i festtøj fejrede at ”skolen var slut”.

Den ene aften tog vi sporvognen til en park med mange spisesteder, og selv om det kneb med at finde plads, så lykkedes det. Nogle tog sporvognen hjem medens andre spadserede hjem, og de var hjemme før os der kørte med sporvogn. Det var rart at opdage at byen i øvrigt, var/er en fantastisk grøn by, med masser af parker fordelt over hele byen. I parken omkring Soviet Army Monument, var der også en legeplads med kondiredskaber hvor næstformanden og formanden prøvede kræfter og det blev uafgjort resultat. IMG 6600Vi besøgte alle Alexander Nevski Catedralen samt det lille museum i kælderen under kirken med Bulgarske ikoner, og nogle af os var også på udendørs Antikmarked samt kæmpe marked hvor du kunne købe grøntsager samt tøj.

5 af os besluttede at vi ville op i bjergene som lå ca. 8 – 10 km. udenfor byen, og op skulle vi kunne komme med en bjergbane, der dog viste sig at være under reparation, så den ikke virkede. En venlig bulgarsk pige Lubomira  Dimitrova som vi mødte i bussen ud til banen, tilbød at være vor guide op til ”toppen”, hvor der lå et spisested hvor vi kunne få Bulgarsk mad. IMG 6659Vi takkede ja til IMG 6675tilbuddet, og så begyndte ”klatreturen” op…op…op…i ca. 3 timer eller mere. En fantastisk tur hvor vi passerede vandfald, væltede træer, mudrede og meget ujævne stier…osv…Stoppede op flere gange og nød udsigten over byen. Vel oppe alle 5, nød vi den Bulgarske mad sammen med vor guide, og efter ca. 1½ time på toppen gik det nedaf igen.IMG 6686

Aftalte at mødes senere på aftenen med guiden, der ville være sammen med os på en Bulgarsk restaurant med folkedans og sang samt mere Bulgarsk mad. Vi skulle mødes ved National Palace of Culture, og her rendte vi ind i en demonstration vendt mod den tidligere ministerpræsident (så vidt vi forstod det) og det så ret ”farligt” ud med bannere og fakler osv. samt højtråbning, og så regnede det meget. Alt dette til trods hindrede ikke vor altid på mærkerne rapporter Fessor Evers i at forvige denne demonstration endog fra midten af den, med stor fare for liv og lemmer, men dette måtte rapporteres sagde han. IMG 6739Efter ca. et kvarter hvor vi stod i læ under nogle træer og betragtede demonstrationen, medens Henriette og næstformanden stod ude i regnen for at få telefonkontakt med guiden, så kom hun og vi bevægede os ned til den aftalte restaurant. Her blev vi underholdt af russisk sangerinde, IMG 6788folkedansende Bulgarer, dansede selv med og spiste bulgarsk til den store guldmedalje. Sent på aftenen kørte vi hjem i taxi, en fantastisk dag rigere, og med stor tak til vor guide for veludført arbejde.

IMG 6801Dag 5 mandag: Et par af de friske besøgte den Danske Ambassade i Sofia hvor de blev taget vel imod og fik yderligere informationer om det land vi besøgte. Vi øvrige brugte tiden til mere byvandring og mødtes igen på hotellet om eftermiddagen hvor vi tog taxis ud til lufthavnen. Bording time kl. 17,45 og hjemme igen efter en mellemlanding i Berlin i København kl. 22,35 mættet med oplevelser.