DP studietur til Photokina 2012

Af Helge Baun Sørensen

Vi er mange der har drømt om at komme til Köln og opleve den berømte Photokina udstilling med sit overflødighedshorn af professionelt udstyr, spejlreflekskameraer, fotostativer, lamper, lysmålere og andet grej, Hasselblad, Linhof, Nikon, Carl Zeiss, Leica, Canon og hvad de hedder allesammen. En forlænget weekend i september  smuttede en heldig og udvalgt skare af DP'ere afsted med fly fra Kastrup til Düsseldorf og med lejet VW Caddy de sidste 70 km ad autobahnen til byen med den berømte og storladne Kölner Dom, der spejler sig i Rhinen. Köln Messe er ganske overvældende, et antal kæmpehaller ved siden hinanden og i forbindelse med hinanden, nærmest på størrelse med en mindre dansk provinsby og topmoderne. Hallerne er forbundet af store arkader med lyst flisegulv, glasvinduer og rulletrapper, i sandhed store forhold. Tusinder af gæster og fagfolk flokkes omkring udstillingerne og med så god plads at man ikke skal stå i kø.

Unge kvinder og mænd flasher poser med gult Nikon logo eller de attraktive Hasselblad stofposer, det er ikke kun midaldrende mænd, der interesserer sig for foto, det er alle aldre og begge køn. Med internettet er det i dag nemt at opdatere sig med det nyeste indenfor alting, derfor var der heller ingen kæmpe overraskelser på Photokina. Den digitale udvikling er nået så langt, at man er på niveau med det høje analoge stade vi forlod for 15 år siden, dog kan en glad fotofetischist stadig savne den udsøgte og æstetiske forarbejdning i metal og børstet stål, som Leica M5 eller Hasselblad eller et Nikon F3 præsterede dengang. Udviklingen går så hurtigt, at et kamera holder nogle få år, derfor er det ikke vigtigt det er fabrikeret for at holde resten af dit liv. En hal med udelukkende belysning, lamper, paraplyer, blitzudstyr, lysmålere, en anden hal med fotoalbums, skæremaskiner og fotobøger, hvor firmaet CEWE imponerede med en massiv stand. Upload dine billeder på deres hjemmeside og modtag en fotobog indbundet i det format du ønsker og i fineste forarbejdning. Det virkede som om det er hot lige nu og de foretrukne emner var rejsefotos eller smilende bryllupsbilleder. Flest mennesker samledes på Nikon og Canons stande, der lå tæt ved hinanden, alle de nye kameraer kunne prøves og røres ved, specialister var klar til at svare på spørgsmål. Fuji, som er kendt som producent af film, farvefilm, og stadig laver ægte analog rullefilm i mange formater, er på forkant med udviklingen i lækre digitalkameraer med Leica look. Samsung som for år tilbage var kendt for at lave billige TV apparater og i dag er en af verdens største mobiltelefonproducenter havde den stand, der var mest fut i. Breakdance, dansepiger, moderne stil, farver og fart, ung med de unge. De præsenterede en mobiltelefon med et integreret kamera af høj kvalitet, Samsung Galaxy kamera, nok den lækreste dims der var på hele udstillingen og så er det faktisk ikke en mobiltelefon, men et kamera med trådløs netværksforbindelse, så du kan overføre dine billeder med det samme, men altså ikke snakke i den. Højdepunktet for vores gruppe var hverken det danske high end kamerafirma Phase One, som laver nogen af verdens dyreste systemkameraer eller de letpåklædte kvinder der gik rundt overalt, eller Hasselblad standen med det ekstravagante Lunar kamera, som lå i montrene i udgaver med greb af skind, mahogni, farvet emalje eller andet særpræget materiale, og som er et ombygget Sony Nexus til en pris af ca 35.ooo D.kr, næh, det var en mand der stod ved et bord, der lignede en urmagers. Han havde gennemsigtige plasticpinde, møtrikker og små hvide klodser liggende og med dryp fra to slags lim samlede han et par udvalgte dimser og holdt dem frem til os, prøv at få dem fra hinanden. Vi var målløse, med en to-komponentlim havde han limet to emner sammen, så de efter 10 sekunder ikke var til at få fra hinanden, se det var noget, ren magi. Der blev købt flere tuber.  Leica blev flittigt besøgt og især den overvældende flotte fotoudstilling med kæmpeportrætter af godt 100 af verdens førende politikere taget i New York, da de samlet i FN blev foreviget af den engelsk/græske fotograf Platon i et midlertidigt fotostudio, drabelige billeder af krigsfotografen Horst Faas, eller klassiske flotte sort/hvide fotos af Elliott Erwitt, som man straks genkender når man ser dem.   Vi var på messe to dage og gik i timevis, spiste bratwurst udendørs og sugede til os og om aftenen sugede vi Kölsch indenbords, den lokale øl, der uden yderligere diskussion serveres straks man har sat sig ved et bord, sådan.  Til forslugne gæster kan frembæres et helt anker med øl, hvad vi ikke kunne dy os for, Kölsch er ikke stærkt øl, så vi kunne alle selv gå derfra. Overalt i den indre by kan man mærke, se og fornemme den enorme Kölner Dom. Den står  som en overdimensioneret sort vagthund og holder øje med alt, hvad der foregår i storbyen inkl omegn. Den er mere gigantisk end den er køn, men den virker og er et indiskutabelt vartegn. Nedenfor de 170 meter høje tårne samles hundreder af turister, indbyggere, studerende, mennesker i alle aldre nat og dag, for domkirken ligger midt mellem den store Bahnhof, gågaderne, hotellerne og byens museer. Vi nåede en smuttur til Koblenz langs med Rhinen i den fine bil, og vi fik smagt bratkartoffeln, rotkohl, sauerfleisch, kasseler og andet solid tysk mad, vi fik sunget friske danske fællessange ved de solide borde, og på vejen hjem nåede vi at få en duft af Düsseldorfs hovedstrøg Königs Allee med de dyre modebutikker og Rolex vinduer. Med i håndbagagen hjem havde flere af os et par kilo velduftende fotobrochurer som bevis på, at vi havde været på Photokina 2012.

Du kan se flere billeder fra turen her.