Dansk Presseforbunds forårstur 2012 til Istanbul

Af Hansen-Hansen

Beretning fra Dansk Presseforbunds korte forårstur til Istanbul, en tur der alene var henvendt til medlemmer, som ønskede at udveksle erfaringer og netværk med hinanden. Formålet med turen var også at byde på journalistiske og fotografiske muligheder for medlemmer, der kunne se et forretningspotentiale der.

 

Aftenudsigten fra Penthouse restauranten 360. I baggrunden ses Topkapi-Paladset, Hagia Sophia, Den Blå Moske, mens Bosperousstrædet anes længere ude i horisonten.

 

 

 

Turen til Istanbul havde ikke et formelt program. I stedet var det op til deltagerne selv, at sammesætte et indhold, der vekslede mellem individuelle og fælles projekter. Der deltog i alt seks medlemmer på turen, heraf to fra Bestyrelsen, henholdsvis Treu-Nielsen, Nørgaard, Almdal, Hansen-Hansen, Danielsen og Danielsen. Undertegnede havde på forhånd identificeret en række kulturelle og historiske emner delt op i forhold til byens udstrakte geografi. Turen blev ganske aktiv, både i forhold til social netværksdannelse mellem deltagerne og i forhold til at opleve byens kulturelle særpræg, herunder de arkitektoniske perler.

Med en med en befolkning på ca. 13.400.000 er Istanbul det andenstørste agglomeration på det europæiske kontinent kun overgået i befolkningsstørrelse af Moskva. Med agglomeration henvises der til det samlede urbane område. Byen er samtidig kendetegnet ved at være brohovedet mellem Europa og Asien delt af Bosperousstrædet. Ikke mindst på grund af sin strategiske placering på Bosperoushalvøen mellem Balkan, Anatolien, Sortehavet og Middelhavet har Istanbul spillet en betydelig religiøs og politisk rolle i mere end 2000 år. Byen fungerede som hovedstad for både det osmanniske rige og det østlige romerske rige.

Her under er præsenteret et subjektivt udvalg af nogle af turens højdepunkter i form af billeder og tekster. Foto og tekst af Hansen-Hansen.

 

Hagia Sophia var hovedkirken i det Byzantinske Rige og regnes i dag for at være et hovedværk inden for arkitekturen. Den nuværende bygning blev opført i perioden 532 - 537. Da Constantinopel blev erobret af Osman-tyrkerne under Sultan Mehmed II i 1453, blev kirken konverteret til moské og fik blandt andet tilføjet fire minareter. I næsten 1000 år var Hagia Sophia den største katedral i verden.

 

Et udsnit af Topkapi-paladset, der fungerede som hovedkvarter for sultanerne i det osmanniske rige i perioden fra 1465-1856. Konstruktionen, der er opført oven på resterne af det gamle Byzantinske Akropolis, blev påbegyndt i 1459 efter dekret af Sultan Mehmed II. Paladset er bygget på et mindre bjerg med udsigt over Det Gyldne Horn og Marmarahavet. Topkapi, der består af fire hovedgårde med mange små bygninger, fungerede som en selvstændig by i byen og var beboet af flere tusinde personer.

 

Tvillingekiosken, eller Kronprinsens Lejligheder, bygget i 1600-tallet, bestod af to private værelser der var forbundet til haremspaladset. Kronprinsen boede her i afsondrethed, hvorfor lejlighederne også blev kaldt for kafes (bur). Kronprinsen og andre prinser blev uddannet i den osmanniske haremsdisciplin, indtil de nåede voksenalderen. En Kiosk er en slags havepavillion, der har nogle af siderne åbne, evt. dem alle. De var udbredt i Persien, Pakistan, Indien og det osmanniske imperium. Ligesom det er tilfældet med bedouin-telte, så er der ingen møbler i værelserne ud over sofaer placeret på det tæppebelagte gulv. I midten af rummes ses pejsen med den høje forgyldte hætte.

 

‘Ablution Fontæne Hallen’ fungerede some indgang till haremmet og var bevogtet af sorte eunukker, mandlige afrikanske slaver, ofte importeret fra ikke-islamiske territorier. Ifølge en artikel i American Journal of Urology and Sexology, så blev de fleste eunukker til det osmanniske rige ‘produceret’ i Abou-Gerbe klosteret i Ægypten, hvor koptiske præster kastrerede især nubiske, etiopiske og sudanesiske tilfangetagede drenge i 8-års alderen, for bagefter at sælge dem på de tyrkiske markeder. Kilder hævder, at kun 10% af drengene overlevede kastraktionsovergrebet. De højst rangerende af de sorte eunukker i Topkapi-paladset kunne opnå betydelige personlige magtpositioner, fordi de havde personlig adgang til sultanen og hans familie.

 

Bosperousstrædet mod sydøst set fra Sultanpaladset.

 

Cıragan Palace, der ligger langs Bosperousstrædet, mellem Istanbuls Besiktas og Ortaköy kvarterer, er tegnet af arkitekten Nigogayos Balyan og bygget mellem 1863 og 1867. To sultaner nåede at bo her kortvarigt inden det brændte ned i 1910 efter også at have fungeret som mødested for parlamentet. I dag er den restaurerede bygning en del af et femstjernet luksushotelkompleks under Kempinski hotelkæden.

 

Istanbul Sirkeci Terminal åbnede i 1890 og var endestationen for The Orient Express; toglinien, der i perioden 1883 - 1977 løb ca. 3000 km fra Gare de l’Est i Paris over blandt andet München, Wien, Budapest, Bukarest og Varna. Stationen er i dag hovedbanegård for de tyrkiske statsbaner i den europæiske del af Istanbul. Togbanerne løber rundt om Topkapi-Paladset og mod vest langs kystlinien af Maramarhavet. På stationen findes der nu et museum over Orientekspressen, og den banegårdsrestaurant, der var mødested for forfattere, journalister og kulturpersoner i 1950’erne og 1960’erne, er stadig åben. Sirkeci Terminal blev tegnet af den preussiske arkitekt August Jachmund og opfattes i dag som et berømt eksempel på stilen europæisk orientalisme.

 

Det mytiske Pera Palace Hotel fra 1895 blev skabt med henblik på at servicere de rige udenlandske passagerer, der ankom til Istanbul med Orientekspressen. Hotellet er højt beliggende i Beyoglu kvarteret, lidt nord for Galata-tårnet. Gennem tiden har her boet mange prominente gæster, blandt andet Kong Edward VIII, Dronning Elizabeth II, Ernest Hemingway, Sarah Bernhardt, Greta Garbo, Alfred Hitchcock og Jacqueline Kennedy Onassis. Det siges, at Agatha Christie skrev Mordet i Orientekspressen, mens hun boede på Pera Palace Hotel. I dag er hotellet klassificeret med fire stjerner og besøgende kan blandt andet nyde en five o’clock tea i hotellets hovedsalon. Men Forbundets udsendte kunne konkludere, at téniveauet på Ciragan Palace Hotel var langt mere opulent.

 

Så er der serveret five o’clock tea på Cıragan Palace Hotel.

 

En sejltur på Bosperousstrædet giver nogle udsøgte fotografiske muligheder. I forgrunden ses Dolmabahce Moskeen; den moderne skyskraper til højre, er det femstjernede Ritz-Carlton Hotel.