Heder2

VALDEMARS DAG

Onsdag den 15. juni 2016 var en speciel dag for Dansk Presseforbund, og hvorfor nu det?

Jo det var dagen hvor vi fik genudleveret vor forbundsfane, idet vi indtil denne dag, kun havde fanen til låns.

_________________________________________________________________________________________

Vore 2 fanebærere Carsten Schwartz og Preben Knudsen mødtes med formanden foran Holmens Kirke, hvor de fik fanen og de hvide handsker overrakt af ham, så de kunne tilbagelevere fanen til Danmarkssamfundet, der så senere på dagen, via Prinsesse Elisabeth inde i Holmens kirke, ville få genudleveret fanen til Dansk Presseforbunds fanebærere. Justitsminister Brian Mikkelsen holdt en fin tale om fanens-/flagets betydning, Politikoret sang, folkedanserne holdt fanerne indtil de skulle overdrages til de forskellige foreninger-/forbund, og marinens kvindelige orkester spillede både udenfor og inde i kirken.

Efter overdragelses ceremonien gik alle fanebærerne udenfor kirken med deres faner og stillede op i march kolonne.

I front for kolonnen gik 8. Regiments Orkester og spillede i forhistoriske uniformer. Turen gik bla. igennem Købmagergade og sluttede på eksercerpladsen foran Rosenborg, (Livgardens Kaserne).

Vore fanebærere klarede turen med bravur, men var nok lidt trætte da de endelig ankom, og stillede op sammen med de øvrige faner på eksercerpladsen. Trut Brass Band sad klar og spillede Kong Chr. d. 9. Honnørmarch da Prinsesse Elisabeth ankom.

8. Regiments Orkester spillede som underholdning 4 festlige marcher. Prinsesse Elisabeth og Justitsminister Brian Mikkelsen sad sammen med en del VIP personer og lyttede. Alle der havde fulgt fanemarchen igennem byen, fik adgang til kasserne området så de kunne overvære begivenheden på eksercerpladsen.

Formanden for Danmarkssamfundets Københavnsafdeling holdt en lille tale, og gav ”bolden” videre til Trut Brass Bands dirigent, der slog an til et Vera Lynn potpourri samt 3 danske sange.

En trompeter fra 8. Regiments Orkester blæste retræten, og således sluttede aftenen, og vore trætte fanebærere kunne tage hjem og hvile benene efter en travl, begivenhedsrig og mindeværdig dag.

Bestyrelsen siger stor tak til vore energiske fanebærere for veludført arbejde.

DSC 0225 KopiDSC 0180 Kopi 3

 

DSC 0063

 

 

 DSC 0034 KopiDSC 0140 KopiDSC 0135 KopiDSC 0210 KopiDSC 0321 Kopi

 

 

 

DSC 0244DSC 0309 KopiDSC 0349 Kopi 2

 

DSC 0394 KopiDSC 0353 Kopi