Sådan gør du hvis dine billeder bruges copyright-symboluretmæssigt på nettet

I artikelserien om billeder på internettet, og hvordan man beskytter sine fotografier mod online-tyveri, er vi nået til situationen, hvor man har fundet et af sine billeder på en hjemmeside, der ikke har tilladelse til at benytte det.

 

 

 

I tidligere artikler har vi gennemgået, hvordan man beskytter sine billeder og forhindrer de bliver spredt på nettet, og vi har gennemgået, hvordan man kan spore sine billeder og fotografier rundt på internettet.

Men selvom man tager alle forholdsregler, kan man alligevel være ude for, at ens billeder havner i de forkerte hænder. Så er gode råd dyre, for det kan være nødvendigt at kontakte en advokat. Nogle gange er der dog skridt, man i første omgang selv kan tage.

Danske virksomheder de "nemmeste"

Er der tale om et danske firma, kan man kontakte det og evt. sende en faktura. De fleste danske virksomheder - specielt store og mellemstore virksomheder - vil forsøge at bevare et godt ry, og derfor vil de ofte beklage fejlen og betale uden de store problemer.

Med udenlandske virksomheder bliver det hele mere kompliceret, som det altid er når man forhandler med virksomheder i andre lande. Ud over de almindelige problemer med forståelse, sproglige vanskeligheder og langsommelig kommunikation, er det også sådan, at reglerne for beskyttelse af ophavsret er forskellig fra land til land.

Privatpersoner og direkte kontakt

Er der tale om en privatperson, der har brugt et af dine billeder på en blog, er det som regel svært at få penge for afbenyttelsen, men blogejeren vil som regel gerne fjerne billedet, hvis man henvender sig.

En anden mulighed er at bede blogejeren om at kreditere med tydelig henvisning til ens navn og evt. hjemmeside, så man i det mindste får et link og omtalte ud af situationen.

Advokat kan blive nødvendig

Er der tale om systematisk billede- og fototyveri af mange billeder, hvor en virksomhed har brugt ens billeder uretmæssigt og uden at betale, eller hvis virksomheden nægter at betale, efter man har rettet henvendelse, kan det blive nødvendigt at kontakte en advokat og føre en sag. Dette kan dog hurtigt blive dyrt, så det er noget man bør overveje nøje.